Nogle børn er født med små "bygningsfejl" i hjernen og selv om dette ikke behøver at være alvorligt, så kan det betyde at de ikke udvikler sig som deres jævnaldrende kammerater, og dermed får problemer i skole og SFO. Almindeligvis skal disse børn inkluderes på distriktsskolen.

Som specialpædagogisk vejleder på en almindelig folkeskole møder jeg dagligt behovet for viden, efteruddannelse, øget samarbejde og konkrete, specialpædagogiske redskaber. Inklusionsbølgen kræver meget af såvel børn som voksne og der opstår ofte frustrationer når eleven ikke tilpasser sig fællesskabets regler. Eleven kommer let til at fremstå som et barn der ikke vil det fælles. Mine kurser, mine fagbøger og mit daglige arbejde har som hovedformål alt rette fokus på at alle børn vil, hvis de kan. Dette fokus er helt afgørende for at møde og forstå eleven med særlige behov.

Inklusion kan være svær at gennemføre i praksis fordi, børnene ikke altid kan leve op til de krav skolen stiller til kommunikation, social adfærd, opmærksomhed, og selvstyring. Nogle vil starte i skolen med en diagnose i form af eksempelvis Autisme, ADHD, NLD, OCD, GUA, Tourettes eller Asphergers syndrom; andre bliver først opdaget langt senere, måske slet ikke.

Eleven, der ofte er en dreng, beskrives måske med en masse u-ord; uopmærksom, urolig, umulig, og umoden. Der kommer let fokus på uhensigtsmæssig adfærd og årsagen til at eleven ikke trives kan tolkes som henholdsvis manglende opdragelse eller svag voksenstyring i skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og hjem, kan blive alvorligt påvirket.

Mange gange vil spørgsmålet om opdragelse blive vendt og drejet, og forskellige sanktioner gennemført, uden at elevens adfærd ændres væsentligt. Da elevens evner og adfærd ofte er almindelig på en lang række områder, kan det samlede billede af hans behov være forvirrende, og medføre skiftende tiltag, der ikke altid har den ønskede virkning.

Det første skridt til at hjælpe eleven, er viden. Alle som omgås eleven har brug for at vide, at han ikke opfører sig forkert med vilje, og at han ikke, pr. automatik, kan lære sig selv de mange uskrevne regler for social adfærd, som almindelige børn lettere forstår.

Viden hos omgivelserne er afgørende. Eleven har brug for, at føle sig værdsat, og for at blive guidet frem mod en hensigtsmæssig adfærd, i stedet for skældt ud.

Næste skridt er at vurdere hvilke pædagogiske behov eleven har. Det kan være små ting der skal ændres for at eleven får en bedre hverdag. Når eleven oplever, at I tager ham alvorligt og hjælper med de svære ting, vil han ofte udvikle sig godt og hurtigt.